Ny asfalt på rundkørsel ved Hundestedvej i Frederiksværk
Der skal lægges ny asfalt på rundkørslen ved Hillerødvej og Hundestedvej i Frederiksværk. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Fra torsdag 18. september og frem til lørdag morgen den 27. september bliver der udført vejarbejde i rundkørslen, som forbinder Hillerødvej og Hundestedvej (Rute 16) i Frederiksværk. De øvrige tilslutninger til rundkørslen; Helsingevej, Vinderød Skov og Nørregade vil også blive påvirket.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
